NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.
Overflader og strukturer
På denne workshop skal vi arbejde med strukturer på spændende mønstre. Ofte ser teknikkerne meget mere komplicerede ud end de er. Vi skal eksperimentere med farver og forskellige garnkvaliteter, så medbring gerne garnrester, eller køb dem på stedet.
Undervejs vil vi vise egne design, hvor teknikkerne er anvendt.
Medbring:
- Garn til prøver eller køb det på stedet,
- Strikkepinde – gerne rundpinde med blød wire i forskellige tykkelser.
- Maskewire
- Maskemarkører
- Stoppenål uden spids
Søndag d. 3. marts
Kl. 13:00 – 15:30
v. Helga Isager og Helga Jóna
Lokale: 4
Pris: 350,00 kr.
Helga Isager
Helga Isager ejer og driver, sammen med Marianne Isager, firmaet Isager. Hun har med sit mærke Amimono siden 2005 været med til at forny strikning som både håndarbejde og modefænomen. Hendes evne til at sætte traditionelle strikketeknikker ind i en nutidig sammenhæng har sammen med den nysgerrige udforskning af de uendelige muligheder, der ligger gemt i et nøgle garn og et sæt pinde, vakt genklang hos især et yngre publikum. Helga Isager har gennem årene afholdt talrige kurser og foredrag rundt i verden, og har desuden fungeret som gæstelærer på Skals – Højskolen for Design og Håndarbejde.
Helga Isager har studeret japansk sprog og kultur på Københavns Universitet, og hun har stadig en dyb interesse for Japan, som hun jævntligt besøger. Helga Isager står bag flere strikkebøger, udgivet både i Danmark og internationalt.
Helga Jóna
Helga Jóna Thórunnardóttir kommer fra Island og er passioneret strikker og elsker forskellige strikketeknikker, lækkert garn og smuk finish.
Hun er uddannet håndarbejdslærer fra Tekstilseminariet i Skals i 2005, og underviser til dagligt, i strik og broderi, på Skals højskole for design-og håndarbejde.
Udover hendes daglige arbejde i Skals, designer hun strikkeopskrifter, holder foredrag og underviser på workshops rundt omkring i Danmark og Island.
I december 2021 udkom hendes bog, Handcraft, som blev lavet sammen med Helga Isager.
I 2007-2011 havde hun en håndarbejdsbutik i Reykjavik og i dag arrangerer hun nogle spændene strikketure til Island.