Workshop 11

NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.

Brodér for fa’en

Denne workshop er for dig, der har lyst til at opleve en anderledes tilgang til korsstingsbroderi og samtidig få et smil på læben.

Alle kan være med uanset niveau! Det handler for mig om at inspirere til at mange flere får glæde af et gammelt håndarbejde, der længe har stået i skammekrogen. De fleste af os ved jo også godt, at det som regel er de sjoveste, der forvises til skammekrogen og her er korsstingene ingen undtagelse!

Denne workshop er blottet for teknik-tyranni og jeg garanterer for, at der ikke findes en skammekrog.

Måske har du aldrig prøvet at lave korssting eller også har du bare lyst til igen at få ild i nålen – uanset hvad er du velkommen i Broderistens univers!

Du får et superfint broderikit bestående af:
– 3 små mønstre + mønster på 1 bort
– 3 stykker Aida 5,4 i målene 13×18 cm.
– 1 broderinål
2 farver broderigarn (DMC moulinex)

Medbring meget gerne selv en lille saks.

Søndag d. 5. september
Kl. 13:30 – 16:00
v. Trine Runge Jessen
Lokale: 1
Pris: 300,00 kr.


Jeanette Bøgelund Bentzen

Jeanette har hæklet i ca. 12 år og hendes firma hed tidligere Lutter Idyl. Hun har en baggrund i Industriel Design samt Digitalt Design og Kommunikation.

Jeanette er 38 år, gift med Jacob og sammen har de 3 børn, og bor nu i Svendborg.

Hun brænder for at udforske og ikke mindst løfte hækling og gøre det moderne. Derfor håber hun, at flere vil forstå både begrænsningerne men også mulighederne i dette fantastiske og til tider lidt misforståede håndværk.