NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.
Den perfekte sok, første gang
Har du ikke strikket sokker før? Eller vil du bare gerne lære noget nyt om at strikke sokker og tilpasse dem til din fod? Så er denne workshop det perfekte sted for dig.
På workshoppen skal vi lære at udforme den perfekte sok til vores fod, og alle de fremtidige fødder du strikker til.
Vi vil tage udgangspunkt i min opskrift på Novembersokker, der er med skrå tå, timeglashæl og kile samt indtagninger langs akillessenen.
Vi begynder med at alle tegner deres ønskesok, og herefter laver vi sammen de justeringer der skal til for at sokken sidder som den skal til foden. Når dette er gjort, vil vi strikke os igennem hælen og tåen (ikke hele sokken) således at du mestrer teknikkerne når du skal strikke din sok derhjemme. Herudover vil du også lære om sokken og fodens anatomi, forskellige typer af tå, hæle, opslag og aflukninger samt garnvalg i forbindelse med sokken.
Når kurset er slut, vil du altså have en sokkeopskrift tilpasset dig og have lært de teknikker der skal til for at strikke den.
Søndag d. 5. september
Kl. 10:15 – 13:15
v. Trine Påskesen
Lokale: 4
Pris: 300,00 kr.
Lene Randorff
“Som bare 6-årig havde jeg nogle fantastiske stjernestunder med min mormor. Siddende i vinduet på 1. sal i Sjællandsgade i Aalborg, med en fantastisk udsigt fra køkkenbordet. Der lærte jeg at drikke kaffe (med mælk i), og siden i stuens sofa lærte jeg at slå masker op, strikke en ret og en vrang. Jeg fik hold på de glatte strikkepinde, mens vi lyttede til giro 413. Mormor holdt mig lidt i ørerne, for det skulle være ordentlig håndværk.
Jeg er hende i dag inderlig taknemlig, for stjernestunderne blev siden til min store passion.”
En uddannelse som lærer med håndarbejde som linjefag var naturligt, fuldt op af en række kurser der iblandt et halvt år på Skals håndarbejdsskole. 20 års efterskoleliv med mange ugentlige håndarbejdstimer, har givet Lene et indblik i læring, design og arbejdsmetoder.
I 2010 startede hun mit firma Lillestrik med webshop på www.lillestrik.dk samt salg til strikkebutikker i hele Danmark.
Siden september 2011 har hun arbejdet fuldtids med at designe, sælge sit design samt strikkekit og holde kurser.