Åben Workshop hos Krea Deluxe

NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.

Oldemorfirkanter 

Sid ned når, der er en ledig plads ved workshopbordet ved siden af Krea Deluxe-standen

Kom og prøv at hækle de klassiske Oldemorfirkanter.
Oldemorfirkanter er et rigtig godt begynderprojekt men også en mulighed for at forfine dine hækleteknikker. Kom forbi til vores åbne workshop og få tips og tricks til at hækle de fine oldemorfirkanter. Pia H. H. Johannesen fra Krea Deluxe har garn og hæklenåle klar.

Lørdag d. 4. marts og søndag d. 5. marts
Fra kl. 13:30
v. Pia H. H. Johannesen
Lokale: i workshopområdet
Pris: Gratis


Pia H. H. Johannesen

Til daglig driver Pia, sammen med hendes søster Heidi, virksomheden Krea Deluxe i Haslev, hvor de sammen udvikler hækle- og strikkedesigns, ud fra deres egenproduceret bæredygtige og allergivenlige kvalitetsgarn.

Vi har været bidt af håndarbejde, siden vi var helt små. Vores bedstemor lærte os at hækle, strikke og sy, og vi elsker hele processen med at skabe vores eget produkt.

Til deres designs har de kompromisløst udviklet bæredygtigt kvalitetsgarn ud fra de økologiske og bæredygtige værdier, som de tror på, og som de selv står 100% inde for. De begge har begge børn med svære allergier, og har ganske enkelt skabt det garn, de selv har manglet, når de strikker og hækler tøj og bamser til deres børn. Garnet skal være af naturlige materialer, som ikke indeholder skadeligt kemi, er blødt og i smukke farver.

Vi sætter en ære i at gøre det nemt for dig, at kunne vælge et certificeret kvalitetsgarn, som er produceret med største respekt og omtanke for miljø, mennesker og dyr.