Workshop 3

NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.

Vævestrik med 1 farve

Vævestrik er en strikketeknik, som er kendt for, at man strikker med 2 farver, men med 1 farve ad gangen, så der ikke hænger tråde på bagsiden af arbejdet.

Her har Stine valgt at dykke ned i et område indenfor vævestrik, og har fundet mønstre frem til jer, som kun strikkes med én farve. Flotte mønstre, som giver en lækker struktur, og som stille og roligt dukker frem fra jeres pinde, i takt med at I har masker i hvile enten foran eller bag arbejdet. En sjov og anderledes måde at arbejde med maskerne på.

Du medbringer:

  • 2 nøgler garn i lyse eller klare farver (IKKE sort/koksgrå/marineblå)
  • tilhørende pinde.

Prøverne bliver strikket frem og tilbage.

Lørdag d. 15. marts
Kl. 13:30 – 16:00
v. Stine Hoelgaard Johansen
Lokale: 3
Pris: 300,00 kr.

Køb din billet her


Stine Hoelgaard Johansen

Stine Hoelgaard Johansen er uddannet strikke- og hækledesigner fra Hellerup Håndarbejdsseminarium i 1994, og i hendes lille firma, arbejder hun alsidigt med en kombination af strikke og hækledesigns til forskellige garnfirmaer og ugeblade, foruden undervisning.

I hendes fritid har garnet også en central rolle. Stine eksperimenterer gerne med de garnrester hun har tilovers fra diverse opgaver. Det bliver både til restedesigns i strik og hækling, men også til spændende, og eksperimenterende arbejde med sammensætning af forskellige strikketeknikker til unikastrik.