Workshop 6

NB! Billet til workshop gælder ikke som indgangsbillet til Haslev Garnfestival.
Husk at købe separat indgangsbillet.

Broderi på strik

Workshoppen henvender sig til dig der gerne vil lære forskellige teknikker til at brodere på strik, til dig der allerede kan brodere, men trænger til ny inspiration og til dig der gerne vil pynte strik med dit helt eget udtryk. Men den henvender sig også til dig der gerne vil fordybe dig nogle timer i broderiuniverset, med andre tekstil elskende og suge til dig af min viden og ekspertise. Jeg kan love dig, at det blir` sjovt!

Efter workshoppen er du blevet rigere på:

  • Nogle sting, der egner sig til broderi på strik.
  • Teknikker til at overføre motiver til strik.
  • Nyt til værktøjskassen som du kan bruge på andre projekter.
  • Mine udvalgte stingtegninger og tips, på løs ark – lige til broderimappen
  • At se på dine huller og pletter med nye øjne, så du kan lappe på nye måder.

Du skal medbringe:

  • Noget strik, beklædning eller andet du kunne tænke dig at brodere på, det kan være en strikkeprøve, hvis du hellere vil starte med det, eller en færdigkøbt cardigan ell. Lign.
  • Garn og sytilbehør: DMC Moliné broderigarn (måske du kender det som Amagergarn) i de farver du ønsker at brodere med, Evt. andre typer broderigarn, andre typer strikkegarn f.eks. tyndt strikkegarn, silk mohair, neon garn og lign. Stramajnåle med spids (jeg har som du kan låne/købe) andre nåle.
  • Alm. sytilbehør. Papir og blyant at tegne til skabeloner med, mønsterpapir.
  • Indlægsmaterialer kan købes af mig i mindre stykker, skal du bruge større så køb selv: Soluvlies (koldvandsopløseligt indlægsmateriale til strik)
  • Lille broderiramme (jeg har nogle som kan lånes og købes)

Karen Marie medbringer følgende:

  • Soluvlies og Solufix (koldvandsopløseligt indlægsmateriale) som kan købes i mindre stykker – skal du bruge større stykker, så medbring selv.
  • Div. tilbehør fra min shop du kan købe.
  • Lidt blandede type garn til at supplere med.

Inspirationsmateriale i form af færdige produkter og div. bøger. Plus div. så alt kan lade sig gøre.

Du er velkommen til at kontakte mig på Mail: kontakt@karenmarie.nu hvis der skulle være tvivlsspørgsmål om materialer eller andet.

Søndag d. 3. marts
Kl. 10:30 – 13:00
v. Karen Marie Dehn
Lokale: 2
Pris: 350,00 kr.


Karen Marie Dehn

Hos Karen Marie er kreativiteten i højsædet og alt, lige fra de simpleste projekter for børn til de meget mere krævende sytekniske forløb for øvede voksne, er en kærkommen lejlighed til at mødes og i fællesskab glædes ved kreativiteten.