Haslev Garnfestival er Danmarks hyggeligste garnfestival og vi glæder os til endnu engang at byde jer velkommen til en fantastisk og spændend weekend med garn i fokus.
Vi ses lørdag d. 15. marts og søndag d. 16. marts 2025
Haslev Garnfestival fortsætter i 2025 og bliver endnu større med flere udstillere og arealmæssigt dobbelt så stor i Haslev-Hallerne.
Inspireret af strikkeevents rundt omkring i Danmark og resten af Europa samt med baggrund i de sidste mange års succeser med at afholde Haslev Garnfestival, afholdes denne nu igen i Haslev for 9. gang. Bag denne store event og kvalitetsmesse står festivalleder Claus Kronborg fra LOF Haslev, skoleleder Susanne Jershøj LOF Haslev og eventkoordinator Maria Jensen fra Ecoknitting.
Sæt X i din kalender den 15. – 16. marts 2025 og kom til den hyggeligste og en af de største garnfestivaler.
Grundet de sidste års store succeser har Haslev Garnfestival nu udvidet standpladserne, fået en større scene og fået mere plads til de besøgende i Haslev-Hallerne. I den ene hal vil der blive et stort tilhørerområde til foredrag og modeshows m.v. Herudover bliver der et stationært område til spisning. Du vil kunne bestille en spændende menu fra Haslev-Hallernes Café der også befinder sig på stedet. Der vil selvfølgelig stadig blive rigeligt med plads til at kunne sidde og hygge samt få en velfortjent pause ind imellem. Fra alle steder i den ene hal vil der være udsigt til scenen.
Vi er p.t. i gang med at planlægge et program med fagfolk inden for den kreative verden, med workshops, foredrag, modeshow, salg af garn og fagbøger mm. Vi vil invitere en masse spændende udstillere, som rammer noget for enhver smag, og hvor man kan blive inspireret og udveksle opskrifter, få tips og se alt det nye indenfor dette område.
Du vil kunne bestille din billet senere på året – vi skal nok annoncere dette i god tid. ”Vi har strikket et rigtig godt program sammen til vores besøgende i år, så der også kan blive tid til at hygge sig med veninderne”, siger festivalleder Claus Kronborg og eventkoordinator Maria Jensen.
Vi er stolte af at kunne præsentere vores besøgende for det største garnevent i vores 9-årige historie.
Store scene med gratis foredrag og modeshow:
På den store scene vil du begge dage blive underholdt ganske gratis af nogle af vores dygtigste workshop-undervisere og foredragsholdere inden for garnverdenen.
Begge dage vil der om formiddagen være modeshow på scenen, hvor vores udvalgte modeller vil vise de nyeste produkter indenfor hæklet og strikket tøj, introduceret af eventmanager Maria Jensen fra Ecoknitting.
Der vil være meget fin plads i vores nye halfaciliteter og dermed god plads til alle. Faktisk kommer der besøgende fra hele Danmark lige fra nord til syd og fra Jylland i vest til Bornholm i øst.
Herudover kommer også besøgende fra nabolandene. Så man kan faktisk godt sige, at denne Garnfestival er noget af et tilløbsstykke og lidt unikt i Danmark.
Vi siger ikke, at Haslev Garnfestival er den hyggeligste garnfestival i Danmark – det siger vores besøgende.
Der vil være rigtig gode indgangsforhold og gratis parkeringsmuligheder. Herudover har vi 24 ladestandere til el-biler. Kommer du med offentlig transport er der kun 8 minutters gang fra Haslev Station og busterminal.
Billetsalget begynder 1. december 2024.
Haslev Garnfestival 2025 – hvor LOF Haslev er medarrangør sammen med Ecoknitting – bliver afholdt i de to store sammenhængende haller i Haslev-Hallerne, der ligger på Sofiendalsvej 42, 4690 Haslev.
Claus Kronborg
LOF HASLEV
Festivalleder
Maria Jensen
Ecoknitting
Eventkoordinator
Susanne Lershøj
LOF HASLEV
Skoleleder